Dette indlæg er faktisk lidt for min egen skyld – jeg glemmer altid … jeg GLEMTE altid… hvordan jeg laver links i PDF’er … men nu har jeg lavet en video, og så glemmer jeg det aldrig igen.
Jeg bruger Acrobat – og ved faktisk ikke, om der er mulighed for det på anden måde. Men arbejder du bare lidt med PDF er Acrobat et uundværligt værktøj – du har mulighed for at lave pdf’er ud fra forskellige filer – bytte rundt på sider – skrive kommentarer osv.
Se videoen og kom igang med at lave hyperlinks i dine PDF’er.
Ind imellem kan du være heldig og finde en fed GRATIS font på nettet. Hvis du er som mig, bruger du den, til du bare ikke kan holde den ud længere. Specielt er der mange gode fonts til dekorationer, collager, grunge effekter osv. Skal du designe en bog, et blad eller noget lignende læsbart i større mængder – skal du være mere end heldig for at finde en font der egner sig – OG er gratis.
Googler du “excellent freefonts” – kommer der masser af blog indlæg op – med samlinger af diverse “uundværlige” fonte. Er man heldig har disse fonte også Æ, Ø og Å … er man ikke, bliver det lidt små besværligt i længden – hele tiden at skulle finde på alternative ord – for at undgå de danske bogstaver.
På Dafont har jeg fundet en lille stribe – sjove skrifter! Som kan bruges til lidt af hvert – alle til fri brug … OG ikke mindst alle med Æ, Ø og Å.
Du kan gøre det samme – vil du surfe igennem de gratis fonte først – kan du se min lille video nederst, om hvordan du gør det!
Så er jeg i gang – første spadestik er taget. Nu har jeg ca. siden 2008 – haft min Kort Sagt firma blog, hvor jeg mest har skrevet om det at være iværksætter samt dagligdagen i en lille enkeltmands virksomhed set igennem en kvindes øjne – det har været sjovt og lærerigt at komme i gang med at blogge på den måde.
Men nu vil jeg have mig en Grafisk Designer blog – en blog hvor jeg kommer til at skrive om det jeg brænder for – grafisk design. I kommer til at følge mig, mens bloggen bliver udviklet – endnu ved jeg ikke præcis, hvad jeg vil skrive om grafisk design. – Som I kan se, har bloggen heller ikke særlig meget grafisk designer over sig – men det kommer – nu er jeg i hvert fald i gang!
Hvad vil jeg skrive om:
Inspiration – hvem · hvad · hvor
Freebies/free stuff – når nu noget er lavet – så kan andre jo lige så godt få lov til bruge det
Tutorials – måske jeg kan noget, du kan bruge
Den sidste hedder direkte oversat – “Time hos ens tutor” – kan godt mærke, at det er engelsk sprogede blogs der har sat dagsordenen. Efter hvad folk nok vil søge på og dermed for søgemaskinerne er det vigtigt at bruge Freebies og Tutorials – men det kunne nu være fedt med en god dansk oversættelse.
Feeds og Facebook
Tip endelige dem du kender, tak ;o)
Bare en legeplads!
Grafisk-designer.net, stedet hvor jeg samler tanker, idéer og guides, som popper op i min hverdag som grafisk designer. Min officielle side er stadig Kort Sagt, grafisk design der føles godt!
Seneste kommentarer