Category: Godt at vide

Farveskemaer til websider

En af de ting man skal tage stilling til, når man designer en webside, er hvilke farver den skal være i. Der er en masse forskellige forhold, der spiller ind. Ofte er der en firmaidentitet, man skal forholde sig til – et logo, der skal passe ind. Det er det en rigtig god idé – at lave sig et farveskema (colour scheme) – med fire-fem farver – rigtig gerne nuancer, der klæder hinanden, men samtidig hvor man har mulighed for at fremhæve enkelte områder på hjemmesiden – netop ved hjælp af farver.

Man kan selvfølgelig sætte sig ned og vælge farver manuelt – men der findes også flere forskellige værktøjer på nettet, der enten kan lave eller i hvert fald inspirere til nye farveskemaer.

Billede 5 300x179 Farveskemaer til websider

Kuler fra Adobe har i lang tid være mit foretrukne værktøj til farver. Der er rigtig mange timers “leg”, hvis man først går igang. Med Kuler, kan man både finde et tema ud fra en bestemt farve – men man kan også få computeren til at lave et tema ud fra et foto. Når du har lavet dit skema – kan du downloade farverne direkte som farvepalette til enten illustrator eller photoshop, en funktion, som mangler på en gammel favoritside – Color Scheme Designer, jeg netop er kommet forbi i dag.

Billede 4 300x187 Farveskemaer til websiderColor Scheme Designer har derimod fået nye funktioner og design … bl.a. en funktion, der viser, en hjemmeside i det Color Scheme, man netop har lavet … en spændende funktion – så man kan se, hvordan farverne klarer sig – og giver blikfang på en hjemmeside. Det vil jeg helt klart ha’ prøvet af.

Jeg har lavet en lille video om, hvordan man laver en farvepalette i Kuler, som man så kan bruge i Illustrator og Photoshop:

Gi’ det grafiske design en opstrammer

Fik et skønt spørgsmål fra en kunde i dag – “hvordan strammer jeg de tryksager, jeg selv går og laver op? Jeg laver lidt frivilligt arbejde, for nogle kreative, der ikke har råd til en grafiker – hvordan bliver jeg bedre??”. Aller helst ville jeg sige – find en professionel – men på den anden side – hvis man brænder for det – og der ikke er råd til professionel hjælp – så er lidt vejledning da bedre end ingenting.

Først og fremmest er det jo bare om at “gøre det” – øvelse gør mester. Men ellers er vi jo alle vidt forskelligt indrettede – om hvordan vi bedst lærer og udvikler os.

Kontraster – alfa og omega i grafisk design

For dem der kan klare sig med en bog – er bogen Kontraster af Christina Bruun Olsson – rigtig god. Den handler om et af de vigtigste elementer, der adskiller ok design fra genialt design – nemlig brugen af kontraster.

Uddannelse

Man kan jo også vælge at tage kurser – der findes en masse rundt omkring – for alle niveauer – jeg selv har taget flere kurser på Grafisk Højskole – hvor de har åbenuddannelse – så man har mulighed for at tage kurser sideløbende med at man arbejder. Jeg har lige hørt om Grafisk Design BASIS på IBC i Kolding – jeg kender ikke til uddannelsen – men det kan være, andre kan fortælle om den?

E-learning

Så kan man jo også gå i gang med selvstudie – E-learning! www.lynda.com – er en guldgrube af viden omkring grafisk design og de programmer der bruges i den grafiske verden. Det fungerer sådan, man køber sig adgang til alle lektionerne fx. et år … og det er ikke små ting der findes, det skulle nok kunne udfylde samtlige mørke vinter aftner med ny viden. Vi sad lige og kiggede i går – og min mand, der er alt andet en grafisk interesseret, opdagede at også andre programmer som fx. Excel … virkelig har nogle gode e-learnings moduler – hos Lynda – så måske selv en tal nørd som jeg kunne begynde at holde af Excel.

Men ellers er mine enkle råd til nybegyndere:

  • Brug kun en skrift (font – men gerne i flere snit fx. bold, italic .. med måde)
  • Brug få forskellige skrift størrelser
  • Fremhæv på samme måde – hele vejen (enten farver, kursiv, fed eller…)
  • Undlad at udfylde hele dit design område – lad noget stå blankt (den nemmeste kontrast – synes jeg)
  • Prøv at samle dine info i blokke – der adskiller sig fra hinanden med luft
  • Undlad at bruge samtlige de effekter, farver eller kliparts – du kan komme i nærheden af, bare fordi du kan …Keep it simple!

God fornøjelse!